JULIE
SKOVGAARD
KLOK

VI TEGNER AARHUS

AARHUS URBAN SKETCHERS – 2023

Med udgangspunkt i sætningen ”Vi tegner Aarhus, én tegning ad gangen”, drager tegneinteresserede ud for at skildre byen, dens liv og begivenheder. Tegnerne – øvede såvel som begyndere i alle aldre – mødes og indfanger Aarhus med blyant, tusch, kuglepen, farveblyant, akvarel med mere.

Sådan lød teksten til udstillingen Vi Tegner Aarhus. En udstilling af Aarhus Urban Sketchers en nyere tegnegruppe i Aarhus.
Vi inviterede tegnere fra gruppen til at dele deres tegninger i udstillingen.

Udstillingen blev sat op i Stelling Art Supplies, i Aarhus. Vores formål var at inspirere endnu flere til at komme ud og tegne med Aarhus Urban Sketchers – og det lykkedes, gruppen voksede til det dobbelte over udstillingsperioden.

Min rolle: Jeg var idékvinden bag udstillingen og fik med mine veludviklede beskrivelses evner hurtigt administratorerne med på ideen. Dernæst gik jagten ind på at finde lokation til udstillingen. Her undersøgte jeg potentielle udstillingssteder i byen og endte med at have to muligheder på hånden, begge steder sagde straks ja til at huse os.

Derudover stod jeg for at få tegninger fra tegnerne, lave PR på sociale medier, skrive udstillingstekst og satte udstillingen op. Det indebar blandt andet at skrive på ruderne og at finde materialer fra butikken som også var brugt til tegningerne.

I løbet af processen blev jeg en del af administratorholdet i Aarhus Urban Sketchers, hvor jeg har været en stor del i opbygningen af vores community og i dag administrerer vores Instagram profil.